Testamente
Livet har en udløbsdato…desværre! Hvordan sikrer vi os selv og vores nærmeste? Et testamente bidrager til at skabe økonomisk tryghed, mindsker risikoen for konflikt i familien og kan give dine efterladte en god forklaring på dine ønsker.
Selvom du er gift og måske har fælles børn, kan det være en god ide at oprette testamente. Dermed sikrer I den længstlevende af jer bedst muligt, ligesom det er muligt at bestemme særeje for børnene. Dertil kommer at i kan spare arveafgift, hvis længstlevende ægtefælle arver mest muligt. Hvis I er gift og har sammenbragte børn kan der også være rigtig god grund til at beslutte hvordan formuen skal deles – både når den første af jer dør og når den sidste dør.
Ægtefællen arver ikke automatisk hele formuen når en af jer dør – børnene arver halvdelen efter førsteafdøde. Med et testamente kan I sikre mest muligt til den længstlevende, i alt 15/16, så den efterladte har råd til f.eks. at blive boende i huset.
Med fælles børn er det muligt at sidde i uskiftet bo, men uskiftet bo har en del begrænsninger som gør, at uskiftet bo ikke altid er en god ide. Søg rådgivning om det er hensigtsmæssigt for jer at oprette et testamente.
Har I hver jeres børn anbefales det altid at oprette testamente. Det kræver jeres børns samtykke, hvis I vil sidde i uskiftet bo. Jeg kan rådgive jer om hvilke arveregler der gælder for jer og hjælpe med at oprette et testamente, der sikrer jer bedst muligt.
Hvis du lever alene og ikke har børn eller børnebørn, vil det være dine forældre, søskende eller fjernere familie der arver. Fætre og kusiner arver ikke. Ønsker du andre end din familie skal arve dig, skal du oprette et testamente. Her kan du frit kan bestemme hvem der skal arve dig. Du kan f.eks. spare boafgift ved at vælge, at en velgørende organisation skal arve dig.
Pris for oprettelse af testamente er fra kr. 4.500,00 inkl. moms.
Sagen indledes med et telefonmøde, hvor vi sammen får afdækket dine behov. Der er også mulighed for personligt møde efter nærmere aftale. Efter mødet udarbejder jeg et udkast til testamente, som sendes til din gennemgang. Derefter afholdes endnu et telefonmøde, hvor vi sammen gennemgår testamentet og sikrer at det opfylder dine ønsker. Når testamentet er godkendt af dig, sender jeg testamentet til dig, således at du kan medbringe det til notaren.
Retsafgiften hos notat er kr. 300,00.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om hvad du har behov for.
Børnetestamente
Ønsker du at sikre hvem der skal have forældremyndigheden, såfremt der sker dig noget, før dine børn bliver 18 år, bør du overveje et børnetestamente. Det kan både være tilfældet hvis I lever som par eller hvis du er alene. Her er det særlig relevant hvis du har forældremyndigheden alene.
Pris for oprettelse af børnetestamente er fra kr. 3.000,00 inkl. moms.
Sagen indledes med et telefonmøde, hvor vi sammen får afdækket dine behov. Derefter udarbejder jeg et udkast til testamente, som sendes pr. mail til din gennemgang. Derefter afholdes endnu et telefonmøde, hvor vi sammen gennemgår testamentet og sikrer at det opfylder dine ønsker. Når testamentet er godkendt af dig, sender jeg testamentet til dig, således at du kan medbringe det til notaren.
Retsafgiften hos notat er kr. 300,00.
Ægtepagt
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om hvilken formueordning, der skal være gældende i ægteskabet, hvis lovens udgangspunkt om delingsformue ikke ønskes. Formueordningen har betydning for hvordan ægtefæller er stillet ved separation, skilsmisse eller død.
Man kan bestemme skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller en kombination heraf. Det er relevant med en ægtepagt hvis en eller begge ægtefæller har sparret et større beløb op inden ægteskabet, har selvstændig virksomhed, eller har udsigt til at arve en større formue, som skal beskyttes i tilfælde af skilsmisse eller død. Det er også relevant med en ægtepagt hvis den ene ægtefælle har en større gæld og den anden ægtefælles skal sikres, eller hvis man i forbindelse med oprettelse af testamente ønsker, at sikre den længstlevende mest muligt.
Ved ægtepagt kan I også aftale at dele jeres pensioner ved skilsmisse. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.
Ring og hør nærmere på telefon 61 805 805 om en ægtepagt er relevant for jer, hvilke former for særeje der er mulige og hvad I har behov for, som sikrer jer selv hver især og hinanden.
Pris for oprettelse af en ægtepagt er fra kr. 4.500,00 inkl. moms. Dertil kommer tinglysningsafgift på kr. 1.850,00.
Sagen indledes med et telefonmøde, hvor vi sammen får afdækket jeres behov. Derefter udarbejder jeg et udkast til ægtepagt, som sendes pr. mail til jeres gennemgang. Derefter afholdes endnu et telefonmøde, hvor vi sammen gennemgår ægtepagten og sikrer at det opfylder jeres ønsker. Når ægtepagten er godkendt af jer, sørger jeg for tinglysning af ægtepagten.